Velkommen

I noget af Danmarks smukkeste natur, ligger Kielsgaard højt placeret ved Laven, Ry med udsigt over det storslåede søhøjland.

Gården ligger i 115 m’s højde og er dermed en af de højst beliggende gårde i Danmark. Det får man indtryk af, når man står på Himmelbjerget og ser Kielsgaard på sin egen lille bakketop omkranset af skov.

Når man kommer kørende til gården op ad den smukke allé bliver man overrasket over den storslåede udsigt der møder en. Det er mindst 180 graders udsigt fra Himmelbjerget mod sydvest, over Ry og i det fjerne Mossø mod syd og til Aarhus og bl. a. Strudstrup værkets skorsten mod øst. Den smukke sydvest vendte hovedbygning ligger højt ved den brostens-belagte gårdsplads med parkens høje trækroner i baggrunden. Der er natur, ro og idyl som er godt for sjæl og legeme.

Hovedbygningen er fra omkring 1870 og senest renoveret i 2008.

Kielsgaard ejes af Kirsten og Ole Bech Jensen.